Til januar starter byggeriet af Mazaks helt nye, store hovedkvarter i Middelfart, lige ud til motorvejen. Mazak forventer, at byggeriet bliver færdig inden julen 2021.
I går gravede Mazak-direktør Lars Lynge det første symbolske spadestik på grunden, Stensgårdvej 7B.
Der bliver tale om en betydelig udvidelse. Den nye bygning bliver 2.100 kvadratmeter, hvor det nuværende hovedkvarter i Ringsted kun er på 1.000 kvadratmeter.
- Vi vil meget mere med vores kunder, og vi vil gerne vækst i Danmark, siger Lars Lynge.
Læs mere om Mazaks byggeri og firmaets ambitioner i næste nummer af Jern & Maskinindustrien, der udkommer fredag den 11. december.