23948sdkhjf

Færøsk færge skal have stor makeover på Fayard

18. december anløber den færøske færge 'Norröna' hos Fayard. Det skriver Fyens.dk.

Færgen er ejet af Smyril Line, og de har besluttet sig for at udstyre det 166 meter lange fartøj med et ekstra dæk og en skybar.

På det fynske værft har man været i gang med forberedelserne siden oktober, og i alt kommer renoveringen til at beskæftige cirka 300 mand de kommende tre måneder. Dermed bliver det et af værftets allerstørste opgaver, siden man ombyggede to færger for Scanlines for fire år siden.

Fayard har traditionelt mange færger i dok i vinterhalvåret, men coronapandemien har gjort, at rederierne holder mere på pengene.

- De færger, der plejer at komme i januar og blive serviceret, er hårdt ramt. Vi får ikke så mange af dem, og dem, der kommer, skal have lavet minimum, og bliver det ved sådan næste år, er det da ikke sjovt. Men vi er jo vant til, at vi ikke kan se et halvt år frem i tiden, og derfor bliver vi ikke så nervøse, siger Kristian Andersen, teknologichef hos Fayard, til Fyens.dk.

Ifølge en pressemeddelelse fra Smyril Line skal 'Norröna' atter indsættes i trafikken mellem Hirtshals, Færøerne og Island den 6. marts.

Når det sker, har skibet fået 50 nye topersoners kahytter.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/st%C3%B8rste-projekt-i-fire-%C3%A5r-fayard-opgraderer-f%C3%A6r%C3%B8sk-f%C3%A6rge-som-trodser-krisen-og-investerer-millioner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141