23948sdkhjf

Flextek skifter ud på direktørposten

Maskin og automationsleverandøren Flextek A/S har ansat Lars Bjørn Pedersen som administrerende direktør.

Han afløser Peter Jørgensen, som kom til Flextek i foråret 2017 og derefter foretog en omstrukturering af virksomheden, herunder sammenlægning af virksomhederne Flextek A/S og CNC.DK og samlet alle aktiviteter på Flexteks domicil i Hedensted.

Det oplyser Flextek i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at Flextek i fremtiden knyttes tættere til moderselskabet, Stenberg i Sverige.

Den nye adm. direktør for Flextek er fundet i egne rækker, da Lars Bjørn Pedersen siden 2016 har varetaget posten som økonomichef i Flextek A/S, hvor han har været en del af Flexteks ledelse og arbejdet sammen med bestyrelsen.

Den nye direktør overtager ledelsen af en virksomhed, der de to sidste regnskabsår har præsteret positve tal på bundlinjgen.

I regnskab 2019 levere Flextek et overskud før skat på 4,9 mio. kr. og i 2018 var der overskud før skat på 2.8 mio. kr.

Tilbage i 2017 var Flextek tynget af rentebærende gæld og et regnskab med et minus på hele 12,6 mio. kr. på bundlinjen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078