Værktøjsfirmaet AM Tooling i Odense har god vækst og har derfor ansat flere medarbejdere og investeret i et par nye maskiner de sidste måneder. Og flere investeringer er på vej.
- Det er vores værktøjer til elbiler, der trækker væksten. Vi vokser også inden for bygningsbranchen. Vi er vokset med ti nye medarbejdere i år, så vi er oppe på 73 medarbejdere. Vi har en god ordrebog, og vi kan se langt frem, fortæller adm. direktør Torben Viby.