23948sdkhjf

Nyt om navne: Hempel udpeger ny HR-direktør

Malingproducenten Hempel har nu udnævnt Pernille Fritz Vilhelmsen til ny HR-direktør. Hun får titlen CPCO, som står for chief people and culture officer, og hun får desuden en rolle som viceadministrerende direktør. 

Pernille Fritz Vilhelmsen kom til Hempel fra Mærsk i 2017. I de seneste år har hun været ansvarlig for håndtering af talenter, og det har hun ifølge CEO Lars Petersson gjort godt. 

- Hun har haft stor succes med sin nuværende rolle og har solid ledelseserfaring med sig fra både forretnings- og menneskelige roller i en international sammenhæng, siger han i en pressemeddelelse.

Pernille Fritz Vilhelmsen tager over efter Peter Kirkegaard, som forlader Hempel efter 13 år til fordel for en stilling som HR-direktør i Haldor Topsøe. 

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109