23948sdkhjf

Aalborgensisk teknologi giver brændstof-besparelser på skibe

Aalborgensiske Frugal Technologies har udviklet en teknologi, der giver brændstofbesparelser på fragtskibe.

Løsningen, Frugal Propulsion, er indtil nu blevet installeret og testet på flere fragtskibe hos forskellige rederier. Den gennemsnitlige besparelse i brændstofforbrug ligger efter en indkøringsperiode på 10-15 procent, hvilket for mange feeder ships, ro/ro vessels, chemical tankers og færger vil svare til 2-4 tons brændstof i døgnet.

En attraktiv business case

Anders Bay Larsen, der er senior director i fleet management hos Royal Arctic Line, betegner Frugal Propulsion som en meget interessant teknologi, fordi den nedbringer udledningen af CO2 og sikrer en reel økonomisk besparelse inden for en relativt kort tidshorisont.

Royal Arctic Line fik i slutningen af 2019 installeret Frugals løsning ombord på den tre år gamle ice class container vessel Malik Arctica og oplever en betydelig forbedring i skibets performance på de lange ture mellem Danmark og Grønland.

- Vi står med en tilbagebetalingstid på 10-12 måneder, hvilket gør Malik Arctica til en attraktiv business case. Samtidig reducerer vi skibets CO2-aftryk og understøtter dermed vores ambition om at passe på det skrøbelige klima i Arktis. Derfor har vi også allerede tilkendegivet, at vi er klar til at gå i dialog om en Frugal-løsning til endnu et af vores fragtskibe, siger Anders Bay Larsen.

Installationen af Frugal Propulsion blev udført i løbet af få dage, mens Malik Arctica var i havn. Efterfølgende, i forbindelse med docking, fik skibet installeret frekvensomformerne (VFD) for at kunne sejle med variable omdrejninger på hovedmotoren og derved opnå en yderligere reduktion i brændstofforbrug.

Fra statisk optimering til kunstig intelligens og Big Data

Frugal Propulsion er et intelligent, lærende kontrolsystem, der integreres med skibets eksisterende system til fremdriftskontrol (PCS). Ved hjælp af sensorer, Big Data og avancerede algoritmer sørger systemet for, at maskinen konstant er optimeret i forhold til dybgang, last, bølger og vind.

Ifølge Peter Hauschildt, naval architect og CEO hos Frugal Technologies, er interessen for Frugal Propulsion stigende, fordi brændstof er den ubetinget største, løbende udgift på fragtskibene. Han ser det succesfulde samarbejde med Royal Arctic Line som et stort skridt på vejen mod et gennembrud for den danske virksomhed.

- Skibe transporterer langt størstedelen af verdenshandlen, og derfor er der et enormt økonomisk og klimamæssigt potentiale i at effektivisere dem. Med Frugal Propulsion tilføjer vi kunstig intelligens og Big Data til styringen af motor og propel, hvor almindelig styring blot indeholder statiske fabriksindstillinger. Det giver nogle hidtil usete muligheder for optimering af brændstofforbrug, siger Peter Hauschildt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079