23948sdkhjf

HydraSpecma overgår egne forventninger

Hydraulikgiganten omsatte i tredje kvartal for 473 millioner kroner svarende til en reduktion på 4 procent i forhold til samme kvartal året før.

- Tredje kvartal 2020 har for HydraSpecma udviklet sig bedre end forventet. Afsætningen af løsninger til vindmøller og andet stationært materiel har været fastholdt på et godt niveau, og aktiviteten inden for kørende materiel hos de store globale kunder har bedret sig hurtigere end forudset. Den øvrige efterspørgsel er fortsat afdæmpet som følge af situationen med coronavirus, skriver HydraSpecma i sit kvartalsregnskab.

Trods den lidt lavere omsætning endte det realiserede ebitda på 57 millioner kroner, hvilket var en fremgang på 4 millioner kroner. Resultat før skat faldt dog med 5 millioner kroner til 25 millioner kroner.

På grund af den positive udvikling i tredje kvartal opjusterer HydraSpecma nu forventningerne til 2020 som helhed.

Nu forventer man en omsætning på 1,9 milliarder kroner mod tidligere 1,8 milliarder kroner. Ebitda ventes nu at lande i intervallet 185-205 millioner kroner mod tidligere forventet 160-180 millioner kroner.

- HydraSpecma forventer at kunne fastholde den gode afsætning til kunderne inden for vindmøller og andet stationært materiel. Efterspørgslen fra de større globale kunder inden for kørende materiel har været stigende, og i kombination med en øget markedsandel forventes det, at afsætningen i løbet af det næste halve år kan komme på samme niveau som før situationen med coronavirus, lyder det i regnskabet.

- Også andre kunder mærker en stigende aktivitet, men udsigten til en fuld normalisering vurderes dog at være noget længere. Hydraulikmarkedet er fortsat præget af stor usikkerhed, hvor forventningerne ændrer sig kontinuerligt og med kort varsel, skriver HydraSpecma.

HydraSpecma
mio. kr. 3. kvartal 2020 3. kvartal 2019
Nettoomsætning 473 494
Resultat af primær drift (ebit) 35 33
Resultat før skat 25 30
Årets resultat 19 22
Balancesum 1.671 1.697
Egenkapital 545 512
Antal ansatte 1.139 1.235
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. september 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078