Hos bilproducenten Nissan kombinerer man godt håndværk med robotter i hitech-præcision for at kunne levere bilmodellen Juke med tofarvet metallak ud fra kundernes eget valg.
Opgaven med at udvikle det omfattende udvalg af karosseri-farver blev givet til studiet for farvedesign hos Nissans Design Center Europa (NDE), der ligger i London, mens Nissan Sunderland fabrikken håndterede at skabe den præcisionskrævende lakeringsproces.
Teamet i London, der er ledet af Lesley Busby, Colour Manager hos NDE, udvalgte farverne og udviklede alle tofarve kombinationsmulighederne, og teamet arbejdede i mere end et år, før den første kundebil var lakeret i henhold til de strenge kvalitetskrav, der skal sikre den nøjagtige farve.
Når der arbejdes inden for mindre end et hårstrås bredde, er mikroskopisk præcision nøglen til succes. Der er helt klare specifikationer for, hvordan en farve skal se ud på bilen, hvor meget farve der skal tilføres og kvaliteten af lakken.