23948sdkhjf

Verdens største maritime messe aflyst – bliver digital

Allerede i foråret udskød arrangørerne den tyske messe SMM, der skulle have været afholdt fra 8.-11. september.

Planen var at afholde den i februar, men nu er den plan også droppet, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

I stedet vil arrangørerne nu afholde en digital event.

- Efter tætte drøftelser med udstillerkomiteen og statsinstitutioner har vi besluttet at afholde SMM 2021 som en ren digital event. Udviklingen i coronovirus-pandemien, og deraf følgende restriktioner, har gjort det umuligt at komme op med en holdbar plan for en fysisk messe, siger Bernd Aufderheide, president og CEO for Hamburg Messe und Congress, der afholder SMM-messen.

- Ved at tage denne rettidige beslutning til fordel for en digital SMM giver vi vores udstillere og besøgende et fornuftigt grundlag for planlægning, mens vi giver dem en ide om, hvordan de vil være i stand til at netværke succesfuldt i februar 2021 på trods af pandemien. Det, der står klart lige nu, er, at de erfaringer vi samler som event-organisator vil få en positiv indflydelse på fremtidige fysiske events. Ved at udnytte forskellige digitale servicer vil vi være i stand til yderligere at øge det internationale omfang af vores messer og give vores kunder markant merværdi, fortsætter han.

Den digitale udgave af SMM vil finde sted fra 2.-5. februar, og arrangørerne er lige nu i fuld gang med at skabe en digital platform, hvor udstillere kan præsentere deres virksomhed og produkter og interagere med potentielle kunder. Platformen vil være aktiv indtil SMM 2022.

Læs mere om: smm
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062