23948sdkhjf

Vestjysk opfinder vil gøre det let at åbne døre med albuen

Tysk koncern lancerer nu i hele verden greb til at åbne døre uden at bruge hænderne – for designer Mads Miltersen i Holstebro skaber coronaepidemien nye muligheder

Corona har gjort hele verden opmærksom på håndhygiejne, og det har designer Mads Miltersen omgående grebet fat i.

Han har på sin tegnestue i Holstebro skabt et nyt albuegreb, som nemt og hurtigt kan klikkes på dørhåndtag. Derefter kan folk åbne og lukke uden at røre med fingre og håndflader.

Albue-døråbneren L-Bow er sat i produktion af dørgrebsvirksomheden Randi i Randers, og de første tusinde sæt er solgt i Danmark.

Nu lancerer Randis tyske ejerselskab opfindelsen på verdensplan og har store forventninger til salget.

L-Bow markedsføres til offentlige bygninger, klinikker, hospitaler, plejehjem, restauranter og andre steder, hvor mange forskellige personer skal gå gennem døre.

L-Bow er produceret i plast og monteres uden brug af skruer eller værktøj.

Mads Miltersen har tidligere blandt andet tegnet brændeovne for Jydepejsen i Holstebro og konstrueret en særlig teknik til at regulere lufttilførslen. For Egholm Maskiner i Lemvig har han designet en multimaskine til blandt andet at feje gågader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078