23948sdkhjf

Færre fyringer end ventet hos Man Energy Solutions

Den globale producent af skibsmotorer offentliggjorde i juli en større spareplan, som blandt andet betød, at 270 stillinger skulle skæres væk i Danmark.

Helt så galt kommer det dog ikke til at gå, skriver Kanal Frederikshavn.

Man Energy Solutions skærer 39 stillinger i Frederikshavn, 12 i København og otte i afdelingen i Holeby.

Nedskæringerne er en del af en global fyringsrunde hvor Man Energy Solutions vil skære 3.950 stillinger.

- Siden første udmelding i sommer om Man Energy Solutions restruktureringsprogram, er der blevet iværksat en række afbødende tiltag for at minimere omfanget af personaletilpasninger. Udmeldingen i sommer om reduktioner drejede sig om cirka 270 stillinger i Danmark. På sigt bliver det væsentligt færre end de 270 afskedigelser, da vi gennem et treårigt program forventer, at en stor del af reduktionerne kan foregå ved naturlig afgang. Ligeledes er der områder, hvor vi forventer vækst og dermed vil vokse. Men vi kan desværre ikke udelukke, at der vil komme flere afskedigelser i løbet af de næste tre år, selvom vi vil gøre alt for at undgå det, siger Poul Knudsgaard, vice president og site manager for Man Energy Solutions i Frederikshavn, til Kanal Frederikshavn.

Originalartikel: https://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/39-medarbejdere-mister-deres-arbejde-i-frhavn/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109