23948sdkhjf

European Energy sender ansøgning: Vil etablere to danske havmølleparker

European Energy har i dag indsendt ansøgning om etableringstilladelse for havvindmølleparkerne Omø Syd og Jammerland Bugt.

Annonceringen kommer godt fem måneder efter, at Energistyrelsen godkendte miljøundersøgelserne, som ligger til grund for projekterne.

På den baggrund har European Energy allerede igangsat tekniske undersøgelser af havbunden i projektområderne og ser frem til at gennemføre projekterne.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi i dag har indsendt ansøgningerne om etableringstilladelse for vores to havvindmølleparker Omø Syd og Jammerland Bugt. Vi ser frem til at præsentere vores endelige design for parkerne og løfte sløret for møllevalg inden udgangen af 2021, så vi kan iværksætte byggeriet i 2023 og tilslutte møllerne senere samme år, siger Knud Erik Andersen, CEO i European Energy i en pressemeddelelse.

European Energys ansøgning om etableringstilladelse følger Energistyrelsens retningslinjer for åbendør projekter og skal føre til enighed om den endelige tidsplan med Energistyrelsen.

Inden European Energy formelt kan få tilladelse til at etablere havvindmølleparkerne, skal der udarbejdes et tillæg til miljøundersøgelserne, som præsenterer det endelige design herunder også det endelige valg af vindmøller.

- Vores havvindmølleparker Omø Syd og Jammerland Bugt har været gennem en omfattende ansøgningsproces, der indtil videre har varet i otte år. Vi håber nu at have taget sidste skridt i ansøgningsfasen, så vi kan komme videre og snarest muligt i gang med at stille møllerne op til havs, siger Knud Erik Andersen.

European Energy påbegyndte udviklingen af projekterne tilbage i 2012 under den såkaldte åbendør procedure.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11