23948sdkhjf

Nyt om navne: Formkon opruster

Inden for kort tid har Skive-virksomheden ansat fire nye medarbejdere.
Formkon, der har specialiseret sig i produktudvikling og fremstilling af prototyper tror på fremtiden. Virksomheden, der har eksisteret siden 1985, mærkede ellers tilbagegang, da finanskrisen lammede store dele af verden. Men allerede sidste år var der behov for fire nyansættelser.

Og direktør, Lars Høy, deler den spirende optimisme, der er i erhvervslivet lige nu. Han hilser det nye år velkommen med en positiv forventning om, at det kan danne basis for yderligere ekspansion.

Projektledelsen opgraderes
I en nyoprettet stilling med fokus på projektstyring af prototypefremstillingen blev Mikael Laursen ansat i salgsafdelingen pr. 1. juni 2011 som project manager.

Han kom fra en stilling som projektleder i udviklingsafdelingen hos Vikan A/S i Skive, hvor han arbejdede med produktudvikling fra ide til implementering i driftsorganisationen. Mikael arbejdede tidligere som værktøjskonstruktør hos Svend Andersen Værktøj.

I en nyoprettet stilling til styrkelse af kompetencerne indenfor projektledelse – herunder med øget fokus på de interne processer, blev Jesper Stjernholm ansat pr. 1. august 2011, ligeledes som project manager.

Han kom til Formkon med 10 års erfaring som project manager for henholdsvis Grundfos og Siemens. Her beskæftigede han sig med international produkt- og teknologiudvikling samt gennemførelse af projekter. Fortrinsvis i USA, Europa og Asien.

Jesper Stjernholm har en baggrund som produktionsteknolog og er IPMA-certificeret projektleder.

Salget og indkøb styrkes
I en nyoprettet stilling med ansvar for salg og marketing på det danske marked, blev Thomas Ullits ansat pr. 1. september 2011 som area sales & marketing manager.

Han kom fra en stilling som salgsingeniør hos Jernstøberiet Dania i Aars, hvor han arbejdede med salg til større industrivirksomheder i udlandet - primært i Sverige og Finland.

Thomas Ullits er uddannet eksporttekniker og har blandt andet tidligere haft ansættelse som sales manager hos BellCon i Randers og som product manager hos CTcoin i Odense.

Sidst men ikke mindst er Jesper Astrup pr. 12. december 2011 blevet ansat i en nyoprettet stilling som sourcing & supply chain manager med fokus på styrkelse af leverandørsammensætningen og leverandørsamarbejdet - dvs. ansvar for Formkons fremtidige sourcing og supply chain.

Han kom fra en stilling som purchasing manager hos Flextronics i Skive, hvor han arbejdede med strategiske indkøbsaftaler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067