Ifølge DR Fyn drejer det sig om en fireårig kontrakt på vedligeholdelse af 30 af hjemmeværnets fartøjer.
- I hvert fald de næste fire år er vi sikre på, at vi arbejder for hjemmeværnet. Havde vi ikke fået den opgave, så skulle vi med stor sandsynlighed have afskediget medarbejdere, udtaler direktør for Søby Værft, Roar Falkenberg, til DR Fyn.
Værftet vandt kontrakten efter en udbudsrunde. Tidligere har Ærø-virksomheden haft kontrakt på 15 af hjemmeværnets fartøjer.