23948sdkhjf

Cylindric får nye ejere

Ejerkredsen bag Cylindric Holding A/S har pr. 2. januar 2012 solgt den samlede aktiekapital i selskabet til Olav Brøchner og Niels Anker Hansen.
Cylindric er leverandør og servicepartner inden for trykflasker og trykbeholdere. Cylindric leverer nye LPG-flasker, trykprøver og renoverer trykflasker samt producerer rustfri stål-beholdere og letvægtsflasker.

Drives som ejerledet virksomhed
Cylindric beskæftiger ca. 55 medarbejdere, Olav Brøchner og Niels Anker Hansen har begge en erhvervs- og ledelsesmæssig baggrund blandt andet som selvstændige inden for jern- og metalindustrien. De nye ejere ønsker at drive og videreudvikle Cylindric som en ejerledet virksomhed.

Det er aftalt med direktør Per Hou Christensen, der som medejer af virksomheden har været direktør siden 2005, at han i forbindelse med ejerskiftet udtræder af selskabets direktion, men forbliver tilknyttet virksomheden i fremtiden.

Ekspertisen bliver
Olav Brøchner og Niels Anker Hansen driver i forvejen Elm Kragelund A/S, som udvikler og producerer aggregater til gaffeltrucks, der hovedsageligt anvendes i den interne transportsektor.

- Vi glæder os til forsat at udvikle Cylindric, der såvel kundemæssigt, produktmæssigt som organisatorisk indeholder et betydeligt potentiale. Vi er meget glade for, at Per Hou Christensen har indgået en aftale, der indebærer, at vigtig viden og ekspertise forbliver i virksomheden, udtaler Niels Anker Hansen.

- Det er målet, at Cylindric fortsat skal være en attraktiv arbejdsplads og en attraktiv partner for kunder og øvrige forretningsforbindelser. Det er medarbejderne, der både nu og i fremtiden vil være den drivaksel, der gør det hele muligt. Vi vil tilstræbe, at Cylindric bevarer de tætte lokale relationer og de gode forhold til lokalsamfundet, slutter Niels Anker Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094