23948sdkhjf

TinyMobile lancerer ny opstregningsrobot

TinyMobileRobots er klar med en lille og billig opstregningsrobot

Den århusianske robotproducent TinyMobileRobots er lige kommet på markedet med en ny og mindre opstregningsrobot, TinyLineMarker Sport.

TinyMobileRobots udvikler robotter til opstregning til sportsklubber, kommuner, lufthavne og entreprenørselskaber.

Firmaet fremhæver, at den nye robot er væsentligt billigere end den hidtidige robot. Den ny robot, TinyLineMarker Sport, koster 69.000 kroner, hvor den gamle koster 160.000 kroner. Det kan betyde, at selv små sportsklubber kan få råd til at investere i robotten.

Til gengæld for den lavere pris må kunderne leve med en lidt lavere driftshastighed og kun én type sportsgren, hvor TinyLineMarker Pro understøtter alle sportsgrene. Flere banetyper og sportsgrene kan dog tilkøbes til Sport-modellen.

- Prisen er nu nede i et niveau, hvor vi med ét åbner et markant større marked verden over, med næsten den samme funktionalitet i robotten. Strategien er, at vi med den her nye satsning flytter så store markedsandele og åbner helt nye dele af markedet, at vi samlet set sætter en stor streg under vores toneangivende position på markedet, siger Jens Peder Kristensen, CEO i TinyMobileRobots i en pressemeddelelse.

TinyMobileRobots har blandt andre Vækstfonden og Borean som investorer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062