23948sdkhjf

Esbjerg Shipyard ramt af coronaudbrud

Coronasmitten har bredt sig på det vestjyske værft. Det skriver Avisen Danmark.

Onsdag i sidste uge fik en medarbejder influenzasymptomer og fik fredag en positiv coronatest.

Siden har virus bredt sig, og i alt 10 medarbejdere, svarende til godt en fjerdedel af de ansatte, er nu blevet testet positive.

Ifølge direktør Kjeld Vogt er alle medarbejdere efterfølgende blevet testet, lige som der vil blive foretaget endnu en test. Derudover vil værftet ændre en række arbejdsgange.

Keld Vogt fortæller samtidig, at man har underrettet kunder og samarbejdspartnere. Den del kan man dog ikke helt genkende hos rederiet Esvagt.

- Vi har ikke fået nogen information fra Esbjerg Shipyard, før vi selv spurgte. Og sagen er den, at vi har haft to mand fra Esbjerg Shipyard gående i disse dage, og de har desuden sidste dag i dag (onsdag, red.), og derfor lader vi dem gøre arbejdet færdigt, da værftet desuden har bekræftet, at de er blevet testet efter gældende regler, siger vicedirektør hos Esvagt, Kristian Ole Jakobsen, til Avisen Danmark.

Originalartikel: https://avisendanmark.dk/artikel/hver-fjerde-er-smittet-p%C3%A5-skibsv%C3%A6rft-i-esbjerg-havn-forundret-storkunde-vidste-intet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094