23948sdkhjf

Vestas i gang med kvartals-slutspurt

Som regel er der travlt mod slutningen af et kvartal i Vestas’ salgsafdeling i og med, at en del ordrer bliver landet lige op til kvartalsskiftet.

I dag synes ikke at være nogen undtagelse. I hvert fald er de første fem ordrer allerede tikket ind.

Første ordre kom i formiddag dansk tid og var på 95 MW til en unavngiven amerikansk kunde. Der er tale om 17 styk V150-5.6 MW-vindmøller, også kendt som EnVentus-møller, som skal leveres i fjerde kvartal 2021.

Herefter fulgte en ordre på 28 MW til italienske Energie Rinnovabili.

Ordren består af otte styk V136-3.45 MW-vindmøller, som skal installeres i Serra del Vento-vindmølleparken i Palermo-provinsen på Sicilien. Her skal møllerne leveres i første kvartal 2021.

Derefter har Vestas landet en ordre på 185 MW til endnu en unavngiven amerikansk kunde.

Der er tale om V150-4.2 MW-vindmøller, som leveres i en 4,3 MW-version. Vindmøllerne skal leveres i andet kvartal 2021.

Siden fulgte endnu unavngiven amerikansk ordre - denne gang på 184 MW fordelt på V120-2.2 MW- og V110-2.2 MW-vindmøller.

Her skal vindmøllerne ligeledes leveres i andet kvartal 2021, og med denne ordre har Vestas rundet en ordreindgang på 10 GW i 2020.

Sidst men ikke mindst har Vestas landet en ordre på 40 MW i Polen.

Det er det danske selskab Eurowind Energy, der har bestilt 20 styk V100-2.0 MW-vindmøller til tre forskellige projekter.

Vindmøllerne skal leveres i tredje kvartal 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25