23948sdkhjf

Sekura Cabins holdt rejsegilde

Torsdag kunne den østjyske producent af kabiner til entreprenørkøretøjer fejre endnu en milepæl i byggeriet af en spritny fabrik i Sønder Borup syd for Randers.

Her fejrede virksomheden nemlig rejsegilde på det 18.000 kvadratmeter store byggeri, skriver Randers Amtsavis.

- Det her er en drøm, der har været rigtig længe undervejs. Der har været mange bump på vejen, men nu er den her endelig, sagde administrerende direktør Carsten Tønnes ifølge Randers Amtsavis ved rejsegildet.

Første spadestik blev taget i foråret, men det blev uden den store festivitas, da coronakrisen skyllede ind over landet på daværende tidspunkt.

Efter planen skal Sekura Cabins rykke ind i de nye rammer i sommeren 2021,

Faktisk bliver der tale om en lidt mindre fabrik, end man huserer i i dag på Clausholmvej i Randers, men til gengæld bliver den indrettet, så den passer perfekt til Sekura Cabins produktion, og udover de nuværende produktionslinjer bliver der også plads til nye kunder.

Originalartikel: https://amtsavisen.dk/artikel/farvel-til-2000-m2-gangarealer-sekura-cabins-holdt-rejsegilde-p%C3%A5-ny-fabrik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11