23948sdkhjf

Strømlinet Bilwinco vil fordoble omsætning

Claus Mohr Pedersens ejerskab af Bilwinco har været turbulent, siden han gik ind i virksomheden tilbage i 2003 og senere fik fuldt ejerskab i 2012.

Nu er producenten af vejeanlæg samlet i hjembyen Hjørring efter at have haft en salgsafdeling i Skanderborg, produkterne er opdaterede, og salgskanalerne er strømlinede.

Det giver ambitioner om en fordobling af omsætningen hos den 45 ansatte store virksomhed, der har flest kunder i fødevareindustrien.

- Vi vil gerne være dobbelt så store på omsætning. Men så har vi heller ikke ambitioner om mere. Det er der, hvor vi gerne vil være om tre år, siger direktøren.

- Vi har de rigtige produkter til markedet, og vi kan producere og levere.

Produktionsapparatet står klar

Ejeren har sine rødder i produktionen. Han har tidligere bygget virksomheden, CP Food Machinery, op. Maskinfabrikken var verdensledende inden for maskiner til at skære laks i tynde skiver, og han solgte selskabet som 42-årig tilbage i starten af 2000’erne.

Hos Bilwinco er produktionsapparatet klar til at kunne klare fordobling af omsætningen.

- Vi har selvfølgelig været i tvivl her under coronaen om, hvordan fremtiden vil udvikle sig. Men vi er kommet dertil, at Bilwinco skal være en selvstændig virksomhed. Vi har nogle rigtig gode folk og gode produkter, som forholdsvis nyudviklede. Så vi står stærkt, siger Claus Mohr Pedersen.

Salgs-setup på plads

Mens produktionen er plads, har salgsorganisationen haft sine udfordringer, men de er nu blevet ryddet af vejen.

- Vi har skåret en stor af vores forhandlere væk, og de resterende fungerer langt bedre. Det betyder, at de sælgere, som vi har i huset, kan stå for salget til egne kunder på vores egne markeder. Her haltede vi før, uddyber ejeren. 

Bilwinco har to forretningssegmenter, food og hardware, som hver især 70 procent og 30 procent. Og kombinationen af bedre fungerende forhandlere og mere tid hos egne sælgere skal gøre, at Bilwinco kan nå sit mål inden for tre år. 

- Det er nærmarkeder og USA og Canada, som vi først kigger på, uddyber ejeren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125