23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ærgerlige Foodtech-udstillere kigger frem mod 2022

Industrien må vente til 2022 med at mødes under Foodtech-messens faner.

Det blev en realitet, da MCH på grund af corona-smitten valgte at aflyse Foodtech, der skulle have været afholdt i Herning fra 29. september til 1. oktober.

I en pressemeddelelse lægger en stribe udstillere ikke skjul på, at aflysningen er ærgerlig, men omvendt bakker de MCH’s beslutning op.

- Vi har meget korrespondance med kunderne i løbet af året, men rent faktisk ses vi kun personligt denne ene gang om året. Lige nu er det som om, at bilen er gået i stå lige før målstregen, og man må køre i pit, siger salgsassistent Bettina Melchior Rasmussen fra ingrediensproducenten Chr. Hansen om den aflyste messe.

Med igen i 2022

Også Force Technology ærgrer sig.

- Vi havde virkelig glædet os til messen og havde set frem til det personlige møde med såvel nye som gamle kunder. Jeg skulle også i samarbejde med EHEDG Nordic have gennemført konferencen overfor kunderne på Foodtech, men ser nu meget frem til at gøre det på næste Foodtech-messe, siger team-koordinator Allan Friis fra Force Technology.

Også Schur Technology A/S varsler, at de er med igen, når messen ruller i 2022.

- Jeg har glædet mig til messen, men forstår MCH’s beslutning. Nu glæder vi os til Hi-messen og deltager naturligvis også på den næste FoodTech, siger marketingsdirektør Lars Michael Bang.

Virksomheden IFM Elektronik kalder messerne i Danmark for fantastiske, og selvsagt er virksomehdnes adm. direktør Jørn Poulsen ærgerlig.

- Aflysningen af Foodtech rammer os hårdt, men vi har fuld forståelse for beslutningen. Vi har et slogan, som siger: ’We are best live’! Vi glæder os derfor, til at vi igen kan gennemføre messer i Danmark. Messer er fantastiske til at vedligeholde netværk, diskutere løsninger, fremvise teknologi og ikke mindst øge salget på, siger Jørn Poulsen i en pressemeddelelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.135