23948sdkhjf

Amerikansk hjælpepakke skal sikre Roblon-overskud

Den nordjyske virksomhed offentliggjorde torsdag regnskab for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2019/2020.

I årets første tre kvartaler omsatte Roblon for 204,8 mio. kr., hvilket svarede til en stigning på 18 procent sammenlignet med året før.

Ordreindgangen faldt til gengæld med 4 procent til 196,7 mio. kr., og ved udgangen juli var ordrebeholdningen på relativt beskedne 28,2 mio. kr.

Ifølge regnskabet er virksomheden dog påvirket af coronapandemien, som betyder, at ordrer bliver udskudt.

Driftsresultatet, ebit, var positivt påvirket af et forlig indgået med den tyske vindmølleproducent Senvion på 45 mio. kr. Fraregnet dette endte ebit på 2,2 mio. kr. mod 15,4 mio. kr. året før. Overskuddet før skat endte på 1,9 mio. kr.

På baggrund af udviklingen i tredje kvartal fastholder Roblon dog forventningerne til hele 2019/2020. Det betyder, at man stadig kalkulerer med en omsætning på 250-270 mio. kr. og et overskud før skat på 0-5 mio. kr. fraregnet indtægterne fra Senvion-forliget.

Der er dog et lille aber dabei. Overskuddet forudsætter, at Roblon får del i en amerikansk corona-hjælpepakke, hvor man har søgt om en gældseftergivelse på 4,7 mio. kr.

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11