Overfladespecialisten Unicoat i Hillerød har dannet et nyt selskab, der fremover tilbyder fjernelse af rouge på rustfrie procesanlæg med et mobilt anlæg og et PH-neutralt produkt udviklet i Schweiz.
Det er projektleder Jesper Olsen, som står i spidsen for det nye selskab Unicoat Recover, der samarbejder med svenske Clean Utility Technology. Den svenske virksomhed har rettighederne i hele Skandinavien til det schweiziske derouging-middel og til skylleprocessen, der er målrettet virksomheder som benytter vand i deres rustfri proces anlæg.