23948sdkhjf

Løwener skal sælge Weldingdroid-robotter

Løwener bliver salgsled for Weldingdroids svejserobotter

Iværksætterne fra Weldingdroid indgår nu et samarbejde med branchekendte Løwener om salg af Weldingdroids svejserobotter.

Løwener leverer og servicerer blandt andet Esab, Fronius og IMS Pro svejseudstyr og - maskiner.

- Vi er stolte over, at kunne supplere vores eksisterende salgsprogram med innovative Weldingdroid-maskiner, siger distriktchef Søren Møller, Løwener.

- Maskinen er ergonomisk og enkel i betjening og håndtering. Den er lynhurtig og skaber altid ensartede resultater. Anskaffelsessummen er beskeden, og kunden vil opleve, at investeringen hurtigt tjener sig selv hjem igen, siger han.

Weldingdroids anlæg er velegnede til at svejse rør i rustfri såvel som i sort stål med rørdiametrer på 100 til 1.000 mm. Det matcher behovene blandt andet inden for fjernvarme, biogas, pharma, food samt tanke og beholdere.

Weldingdroid oplyser, at firmaet inden længe også vil tilbyde mindre maskiner til rørdiametre på 6-200 mm.

Weldingdroid-robotterne kan leveres med et udvalg af ekstraudstyr, blandt andet kameraløsninger, rullebukke og lasermoduler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094