Tilbage omkring år 2000 var CERN i gang med en stor opgradering, da man byggede sin nye partikelaccelerator Large Hadron Collider (LHC). I den forbindelse lavede de et udbud på nogle strømindføringer, som Mark & Wedell besluttede sig for at byde på.
- Mark & Wedell bød sammen med to-tre andre virksomheder ind på det her. Der var ingen af de designs, der virkede optimalt, men CERN kunne se, at det som Mark & Wedell have tilbudt, nok var det, der var værd at gå videre med, fortæller Torben Ekvall, medejer og co-CEO hos Mark & Wedell.