23948sdkhjf

Ambitiøs vækststrategi skal udleves i udlandet

Bilas køb af Reo-pack er den sidste brik i puslespillet. Nu kan Bila ramme sine eksportkunder med en samlet, modulopbygget og gennemprøvet pakke inden for end-of-line-løsninger - og Mors-koncernen er klar.

Brohovedet er Bilas kontor i Aalborg. Det er herfra, at de internationale fødevarevirksomheder skal angribes, fortæller Ole Madsen, der er CEO i forretningsbenet Bila Logistics. Aalborg-afdelingen er nu oppe på 32 medarbejdere af ialt 150 medarbejdere i Logistics. 

- Vi har store ambitioner med vores nye forretningsenhed - end-of-line. Først fokuserer vi på Nordeuropa, Tyskland, Østrig, Schweiz, Baltikum, Polen og Storbritannien, siger OIe Madsen.

CEO'en har prøvet det før. Han opbyggede først sin egen virksomhed op, blev headhuntet af den tyske koncern til at stå i spidsen for SSI Schäfer i Hadsund, og som voksede til at dække hele Skandinavien og Baltikum.

Ved nytårsskiftet startede han hos Bila-koncernen, der har en strategi om at nå en milliard-omsætning.

Ud i samlet flok

Bilas pejlemærke på eksportmarkederne er Palomat, Global-AGV og nu også Reo-pack, der har et stort fodaftryk i udlandet. Hos Palomat og Reo-pack har man solgt til udlandet i mange år, og nu skal flere dele af koncernens produktprogram med ud i verden. 

Ifølge Ole Madsen vil man nu gå lidt op på kompleksitetskurven, hvor man udover at supplere med sine førerløse og selvkørende trucks, Global AGV, også har en række nicheløsninger til end-of-line, som nu præsenteres samlet.

Om et par år skal Bilas End of Line produkter også over Atlanten.

- Step nummer to for End-of-Line-forretningen er USA, siger Ole Madsen.

Den nye forretningsenhed består af Dan-palletiser i Vemmelev, ingeniørkontor og food-enhed i Randers, opkøbet Reo-pack i Mariager og så kontoret i Aalborg, forklarer direktøren.

Underautomatiseret

Han vurderer, at potentialet er der. For uden for Nordeuropa oplever han, at der er en helt anden automatiseringsgrad.

- Vi ser i nogle dele af markederne - ikke så meget i Norden - men i for eksempel Storbritannien og USA, at man er underautomatiseret. Og man kan samtidig ikke skaffe arbejdskraft til at udføre jobsene, siger han.

- Her vil vi ind, og på grund af vores modulære projekter kan vi lave noget, som er nemt og effektivt at installere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096