23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SPS er aflyst - messen bliver virtuel

Automatiseringsmessen i Nürnberg i november er aflyst som fysisk messe

Den store automatiseringsmesse SPS i Nürnberg, som skulle være holdt i november, er nu aflyst på grund af coronapandemien.

SPS er normalt et centralt mødested for hele automatiseringsbranchen. Sidste år havde messen godt 1.600 udstillere fordelt på 136.000 kvadratmeter i 17 haller i Nürnberg.

- Vi er meget skuffede over, at vi må aflyse dette års SPS-messe, siger Martin Roschkowski, præsident for Mesago Messe Frankfurt GmbH.

- Tidligt på sommeren pegede alle tegn i den rigtige retning, og vi var næsten sikre på, at udstillingen kunne gennemføres i november, siger han.

Men mange deltagere har udtrykt bekymring for om messen kan gennemføres forsvarligt med de strikse hygiejneregler og regler for social distance, som er gennemført.

- Det har gjort det klart for os, at det ikke vil være muligt at afholde en højkvalitets messe, som SPS-besøgende forventer, siger Martin Roschkowski.

Virtuel messe

I stedet gennemfører Mesago Messe Frankfurt en virtuel messe.

Den vil ifølge arrangøren gøre udstillere og besøgende i stand til at komme i samtale om nyheder og teknologi. Den virtuelle messe vil gå "live" 24. november, samme dag, som den fysiske messe skulle være startet. Den virtuelle messe kan tilgås på sps-exhibition.com.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.088