23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brand hos RC Plast opklaret

En fejl i en eltavle var skyld i million-branden hos den vestjyske plastproducent.

Onsdag kunne politiets teknikere omsider bevæge sig ind i den nedbrændte bygning hos RC Plast i Varde. Undersøgelserne viste, at det var en fejl i elsystemet, der udløste million-branden. Det skriver JydskeVestkysten.

I alt nedbrændte 7.000 kvadratmeter bygninger, og brandtomten er nu blevet frigivet til direktør Michael K. Nielsen, der fortæller, at virksomheden vil gå i gang med at opføre en ny hal til produktion og råvarer.

Vil undersøge langsom udrykning

Undersøgelserne er dog ikke helt afsluttet, og for Falck i Varde kan branden ifølge TV Syd få et efterspil.

Der gik nemlig en halv time, før Falck var på stedet, mens redningskorpsets aftale med kommunen lyder på fem minutter. Desuden var det Falck-reddere fra Esbjerg og ikke Varde, der nåede først frem.

Falck oplyser til TV Syd, at den forsinkede udrykning skyldtes, at sidste uges kraftige blæst havde knækket en antenne, og det gjorde, at brandmændene ikke modtog udkaldet. Falck skal nu forklare sig overfor Varde kommune.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|