Beckhoff har bygget et helt nyt domicil i Kolding, hvor medarbejderne netop er flyttet ind. Den ny og større bygning giver firmaet meget bedre muligheder for at holde demonstrationer og undervisning.
- Hidtil har vi måttet købe plads ude i byen til kurser og lignende. Det er en kæmpe fordel for os at have det in-house. Vi har også fået væsentligt mere plads til træningsudstyr og modeller, som kunder kan undervises på, siger adm. direktør Michael Nielsen, Beckhoff.