23948sdkhjf

Migatronic hårdt ramt af coronakrisen

Migatronic omsatte i første halvår for 127,0 mio. kr., hvilket svarer til en tilbagegang på 26 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

- Tilbagegangen i første halvår har ramt bredt på alle Migatronics produkter og markeder men i forskellig grad. Det er gået hårdest ud over de avancerede kundetilpassede automatiseringsløsninger, som har realiseret en halvering af aktiviteten i første halvår. Der er fortsat stor interesse for produktet, men beslutningsprocessen hos kunderne er blevet markant forlænget. De øvrige tre produktområder manuelle svejseløsninger, mindre standardiserede svejseautomatiseringsløsninger samt serviceydelser har realiseret en samlet tilbagegang på 20 procent i første halvår, men i juni var efterspørgslen for disse produkter tilbage på niveau med 2019, skriver Migatronic i sit halvårsregnskab.

Den nordjyske svejsemaskine-producent valgt i første omgang ikke at ty til fyringer som følge af nedgangen. En tredjedel af virksomhedens medarbejdere har til gengæld været på lønkompensation.

I alt forventer Migatronic at modtage 6,9 mio. kr. i lønkompensation samt 1,8 mio. kr. for faste omkostninger. I takt med at samfundet og markederne genåbnede steg Migatronics aktivitet og ordrebeholdning frem mod 30. juni 2020. Derfor udtrådte Migatronic af lønkompensationsordningen i juni.

Herefter blev der gennemført en mindre organisationstilpasning i funktionærstaben for at tilpasse selskabet til det aktuelle aktivitetsniveau, hvilket har medført en engangsomkostning i første halvår 2020 på 1,5 mio. kr.

På trods af de ekstraordinære indtægter fra lønkompensationsordningen endte resultat før skat i halvåret med et underskud på 8 mio. kr. mod et plus på 9,5 mio. kr. i første halvår 2019.

Den 20. marts suspenderede Migatronic de hidtidige forventninger til 2020, men nu er man klar med nye forventninger, der betyder at man kalkulerer med en tilbagegang i omsætningen på 10–20 procent i 2020 i forhold til 2019 og et underskud før skat på 3-8 mio. kr.

Svejsemaskinefabrikke Migatronic A/S
mio. kr. 1. halvår 2020 1. halvår 2019
Nettoomsætning 127,0 172,6
Resultat af primær drift -6,4 9,4
Resultat før skat -8,0 9,5
Peirodens resultat -7,9 6,8
Balancesum 255,8 251,3
Egenkapital 136,4 142,2
Antal ansatte 296 292
Regnskabsperioden blev afsluttet den 30. juni 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094