23948sdkhjf

De laver cykelhjelme med 3D-print

Engelske Hexr fremstiller nu cykelhjelme ved hjælp af 3D-print i et naturmateriale

Den engelske virksomhed HEXR har startet 3D-print produktion af cykelhjelme. Hjelmene designes efter den enkelte cyklists hoved. De er tilmed fremstillet af en bæredygtig råvare.

Via en app-baseret scanning af deres hoved kan kunder rundt om i verden hjemmefra starte processen med at skabe en skræddersyet hjelm. I næste trin 3D-printes hjelmen med EOS-teknologi i et plantebaseret polyamidmateriale. Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra EOS.

Processen afsluttes med, at hjelmens komponenter, inklusive den indre struktur, den ydre skal og remmen rundt om hagen monteres, så det passer til cyklistens hoved. Man kan også vælge at tilføje et individuelt touch som for eksempel en gravering.

Den færdige hjelm har en meget lav vægt, fordi den er 3D-printet i en bikubestruktur. Samtidig er den meget slagfast.

James Cook, administrerende direktør for HEXR siger:

- Med denne førende fremstillingsproces og de uovertrufne resultater fra uafhængige sikkerhedstests, sammenlignet med traditionelle hjelme, gør vi det muligt at skabe enorme forbedringer inden for hjelmteknologi takket være 3D-print.

Råvaren til hjelmene, Rilsan polyamid, er bæredygtig i den forstand, at den er fremstillet på grundlag af ricinusolie fra bønner, der dyrkes på et år. I modsætning til de millioner af år, som kræves for fossile råvarer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141