Fredag hærgede en
brand hos RC Plast, og selvom det medførte omfattende skader, forventer direktør Michael K. Nielsen ikke, at det får den store betydning for samarbejdsparterne.
- Hverken medarbejdere eller kunder bliver berørt af branden. Vores færdigvarelager undgik flammerne, så det er intakt, og derfor kan vi stadig servicere kunderne. Vi kan også fortsat aftage råvarer fra leverandørerne, siger Michael K. Nielsen til JydskeVestkysten.
Han vurderer, at selve produktionen atter vil være i gang i løbet af 1-1½ måned.