23948sdkhjf

Grumsen Equipment udvider kapaciteten

I disse uger er to nye CNC-maskiner ved at blive installeret hos den esbjergensiske maskinfabrik.

Duroc Machine Tools har nemlig leveret et nyt drejecenter og et nyt fræsecenter.

Fræsecentret er det nye vertikale Doosan MYNX6500/50II, som er udstyret med box vanger og spindelkonus 50. Det kan bearbejde emner i området X1.270/Y670/Z625 mm, og har en kraftig spindelmotor på 307 Nm.

Drejecentret er ligeledes en Doosan - model Puma4100LMB, som kan bearbejde emner op til Ø550 og 2.028 mm. Maskinen er udrustet med hydraulisk brille, og styringen er en Fanuc iHMI med 15" skærm.

Vil tilgodese kunderne

Maskinerne skal løse flaskehalsproblemer hos Grumsen Equipment.

- Det er for at tilgodese kunderne og ikke skuffe så mange, fortæller factory manager Kim Nygaard, og tilføjer:

- Vi mister for mange job, fordi vi ikke kan nå dem. Vi har haft travlt rigtig længe, hvor vi dårligt nok har kunnet nå at give tilbuddet, før vi har opgaven. Så vi har købt maskinerne for at tilfredsstille vores kunder uden at skulle køre for mange aftentimer på. Og mine medarbejder glæder sig til at komme i gang med at optimere driften.

Størrelsesmæssigt placerer de to maskiner sig lige i midterfeltet hos Grumsen Equipment, så det bliver ikke som sådan muligt at levere større emner til kunderne.

Til gengæld giver det en ganske pæn kapacitetsudvidelse.

Travlhed inden for vind og skibsfart

Og den er der god brug for på fabrikken i Esbjerg. Den vestjyske underleverandør er en del af Granly-gruppen, og netop det slægtskab giver en del opgaver – specielt inden for vind og skibsfart.

- I Granly-gruppen har vi Granly Steel, som laver vind og Esbjerg Shipyard, som har dokken, hvor vi laver servicearbejde. Vi laver ikke 1.000 af en slags, men laver hasteopgaver og specialopgaver. Og så laver vi vores egne spil og dæksudstyr til skibe, forklarer Kim Nygaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079