23948sdkhjf

Ny kedel fra Aalborg Energie Technik skal fyre med sveller og affaldstræ

Aalborg Energie Technik (AET) har sikret sig en ordre på en 65 MWt biomassefyret kedel i Frankrig.

Anlægget skal leveres til virksomheden Novawood, der er skabt i samarbejde mellem Novacarb og Engie Solutions. Det skal producere damp til Novacarb-anlægget i
Laneuveville-devant-Nancy i Frankrig og strøm til nettet ved at forbrænde affaldsprodukter. 

- Som enhver industriel kunde kræver Novacarb en pålidelig dampforsyning og en høj kedeltilgængelighed. Engie har flere AET biomassekedler, der har været i drift i årevis i sin portefølje. Erfaringerne fra disse sites er rigtig gode med hensyn til et minimum af vedligeholdelse. Derudover tilbyder AET's design høje virkningsgrader, som er af afgørende betydning for et industrianlæg, der opererer hele året. Endeligt har de gode erfaringer, vi havde med AET’s projektledelse, overbevist Engie om at indgå endnu en aftale med
AET i forbindelse med Novawood-projektet, siger Alain Guillerme, project realization director, Novawood.

Novawood investerer 80 millioner euro i det biomassefyrede kraftvarmeværk, der skal producere 55 ton damp per time til Novacarb og 14,6 MWe grøn elektricitet til eksport til nettet. Det svarer til et årligt forbrug hos omkring 65.000 husstande.

Novacarbs mål med Novawood er at reducere anlæggets afhængighed af kul med cirka 40 procent og at reducere CO2-emissionerne med 150.000 ton om året. 

Jernbane sveller og resttræ

Anlægget skal årligt forbrænde cirka 130.000 tons jernbanesveller og affaldstræ, som ellers ville blive bortskaffet.

Engie Solutions vil, som hovedentreprenør, være ansvarlig for indsamling af brændsel fra de to kilder: Jernbanesveller fra det franske nationale jernbaneselskab (SNCF) og affaldstræ fra Soven. 

Affaldstræet hentes gennem indsamlingscentre og består af for eksempel gamle møbler, gulve, døre, vinduer og paller, som håndteres af Soven. Ved at forbrænde gamle jernbanesveller skabes et nyt forretningsområde, og moderniseringen af det nationale jernbanenetværk, ejet af SNCF, kan foretages på miljøvenlig vis.

Om Novacarb og Engie Solutions
Novacarb er en del af mineraldivisionen i Sequens-gruppen, en integreret global aktør inden for farmaceutisk syntese og specialeingredienser med en bred vifte af produkter, tjenester og teknologier.

Sequens-gruppen tilbyder sine kunder kontraktfremstillingstjenester til lægemiddel- og
specialmarkederne samt en stor portefølje af aktive ingredienser, farmaceutiske mellemprodukter og specialprodukter. Mineral Specialties Division samler aktiviteterne for virksomhederne Novacarb (La Madeleine site), Novabion (Nogent-l'Artaud site) og Novabay (Singapore site).

Engie Solutions understøtter byer, industrier og virksomheder i den tertiære sektor og tilbyder 
løsninger på de udfordringer, som overgangen fra én energiform til en anden medfører i form af nøglefærdige og skræddersyede pakker. Enigie Solutions' eksperter anvender al deres ekspertise til at opnå tre mål: at optimere brugen af energi og ressourcer, grønnere energier og at genopfinde miljøer, der leves og arbejdes i.
Virksomheden har 50.000 ansatte, der opererer i hele Frankrig (900 steder) og har ekspertise inden for et stort antal områder, lige fra design og drift af infrastruktur og tjenester til finansiering, installation og vedligeholdelse.

Lave emissioner trods kreosot

Jernbanesvellerne indeholder kreosot, PAH-forbindelser og andre kemikalier fra tog og er
klassificeret som farligt affald. Kreosoten, som er tjære, der indeholder phenolforbindelser, kan fordampe fra overfladen og/eller frigøres i jorden. Affaldstræet omfatter i dette tilfælde Chromated Copper Arsenate behandlet træ, og har derfor blandt andet et højt indhold af kobber.

Kombinationen af AET's forbrændingssystem, AET biomassekedlen og røggasrensning sikrer dog meget lave emissioner, der som minimum overholder de europæiske emissionsgrænser. 

- Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Engie Solutions nu med forbrænding af jernbanesveller og affaldstræ, der er et nyt brændsel i Frankrig. Den høje damptemperatur med forbrænding af jernbanesveller og affaldstræ er i dette tilfælde afgørende for at skabe et rentabelt projekt for Engie Solutions og Novacarb. Hos AET er vi meget glade for at tage et nyt skridt med Novawood, der reducerer CO2-emissionerne med 150.000 tons om året, fortæller administrerende direktør for AET, Lars Kristensen.

Brændselsinput og røggasrensning
AET Biomassekedlen designes til et brændselsinput på 65 MWt, en kedeleffektivitet på 92 procent og en damptemperatur på 522 °C, hvilket sikrer en høj samlet anlægseffektivitet. For at beskytte kedlen mod korrosion er den udstyret med Inconel-beklædning og specielt legeret stål til overhederne.

AET er ansvarlig for engineering, indkøb og bygning af biomassekedlen, herunder forbrændingssystem, SNCR DeNOx System, kedelhus, røggasrensning, AET Tail End varmeveksler og PLC kontrolsystem. Tail End varmeveksleren, der er placeret efter røggasrensningen, afkøler røggastemperaturen med mere end 30 °C. Den regenererede energi bruges blandt andet på et ORC-anlæg, der producerer strøm. Dermed øges den samlede anlægseffektivitet yderligere.

Det interne strømforbrug til kedelanlægget er kun cirka 1,6 procent af den indfyrede effekt og øger dermed netto elproduktionen.

Anlægget planlægges at starte kraftproduktion i anden halvdel af 2022.

AET har tidligere leveret anlæg, der brænder affaldstræ/jernbanesveller i Tyskland, Østrig og
Storbritannien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11