23948sdkhjf

Nyt om navne: Lemvigh-Müller styrker industrisalg

Pia Bøgh-Jensen, 42 år, skal fremover som salgschef stå i spidsen for stål- og teknikgrossistens salg og service til industrivirksomheder i Østdanmark.

Læs også: Nyt om navne: Lemvigh-Müller opruster

Pia Bøgh-Jensen er uddannet eksportingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup (nu DTU Campus Ballerup) og har en Mini MBA fra IME Henley. Hun har tilbragt størstedelen af sin karriere i teknologi- og industrisektoren og kommer senest fra en stilling som country sales manager for den danske del af den internationale energiteknologikoncern Eaton.

Tidligere har hun blandt andet arbejdet som sales director med ansvar for salg af højspændingsmateriel i de nordiske lande hos NKT.

Hos Lemvigh-Müller får Pia Bøgh-Jensen ansvaret for at styrke virksomhedens salg af stål og tekniske artikler til industrien i Østdanmark yderligere. Hun skal lede et team på syv specialiserede account managers og refererer til salgsdirektør Pernille Wichmann.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.096