23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Robotuddannelser: Vi så gerne flere ansøgninger

De unge svigter i nogen grad robotbranchen.



Årets ansøgninger til de højere uddannelser viser, at antallet af unge, som søger ind på robotuddannelserne på Syddansk Universitet i Odense er stagneret.



Dermed må den voksende robotklynge på Fyn kigge langt efter flere robotingeniører. Der er ellers stort behov i robotvirksomhederne.



- Vi så da gerne, at antallet af ansøgere var væsentligt højere, for der er jo behov for dem. Men hvis vi ser det over en længere periode, så har der været en markant vækst i optaget til robotuddannelserne, siger Kasper Hallenborg. Han er leder for Mærsk McKinney-instituttet på Syddansk Universitet, som udbyder robotuddannelserne.



Der er i første optagelsesrunde optaget 68 unge på diplomingeniør i robotteknologi og 67 på civilingeniør i robotteknologi, hvilket svarer til optaget de foregående år.



Optaget til ingeniøruddannelserne i softwareteknologi er derimod steget lidt.



Stadig ledige pladser



Regeringen har i år bevilget ekstra penge for at øge antallet af studiepladser, og der er fri adgang for dem, der har de krævede kvalifikationer, men på robotuddannelserne er der stadig ledige pladser.



Kasper Hallenborg hæfter sig ved fremgangen for softwareingeniørnes vedkommende. De bliver også ansat i vid udstrækning i robotvirksomhederne.



- Overordnet set går det i den rigtige retning, men selvfølgelig havde vi gerne set større interesse, siger han.



Flere bliver færdige



Han understreger også, at den langsigtede stigning betyder, at der faktisk kommer et stigende antal robotingeniører ud fra universitetet år for år.



- Vi har set en vækst i antallet af færdige kandidater, og den vækst vil fortsætte de kommende år, fordi vi har taget flere studerende ind, siger Kasper Hallenborg.



Syddansk Universitet oprettede i 2017 diplomingeniør-uddannelsen i robotteknologi. Det skete for at imødekomme behovet for gode praktikere i robotindustrien.



Universitetet oplevede, at en del studerende måtte opgive civilingeniør-studiet, fordi det var meget teoritungt. Diplomingeniør-studiet er mere rettet mod praktisk udvikling af robotter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.128