23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Total afslutter nedrivningen af Thyra-platforme

Energivirksomheden Total har nået en vigtig milepæl i nedtagningen af de synkende Tyra-platforme, der svarer til vægten af syv Eiffeltårne.

Nedtagningen af platformene blev afsluttet, da den gamle Tyra Vest beboelses- og procesplatform ankom til Frederikshavn og tirsdag blev bragt til land, hvor genanvendelsen sker.

Det skriver Thyra i en pressemeddelelse.

Nedtagningen vil skabe plads til det nye højteknologiske Tyra, der genåbnes i 2022 som et væsentligt knudepunkt for dansk naturgas. 

- Vi har banet vejen for det nye Tyra, der vil åbne mulighed for ny naturgasudvikling og for vores indsats for en bæredygtig operation. Vi forventer en 30 pct. reduktion i CO2-udledningen fra Tyra, siger Morten Hesselager Pedersen, projektdirektør for Tyra-genopbygningen.

En stor milepæl for genopbygningen

Den store offshore nedtagnings-kampagne begyndte i juni, og siden da er mere end 30 løft blevet udført 225 km ud fra Esbjergs kyst på Tyra-feltet. De gamle Tyra-platforme er transporteret til genanvendelse i Frederikshavn, Danmark og Vlissingen, Holland.

Arbejdet med nedtagningen blev delt i to faser og udført af verdens største kranfartøj og verdens største konstruktionsfartøj. Den første kampagne i juni fjernede brøndhoved- og stigrørsplatformene, og havde fokus på nøjagtighed og præcision for at sikre, at platformbenene kan genbruges i det nye Tyra.

Den anden fase, som netop er afsluttet, krævede hestekræfter for at løfte de to hovedplatforme, hvor den tungeste Tyra Øst alene repræsenterede vægten af to Eiffeltårne.

- Med nedtagningen af hovedplatfromene afsluttet sikkert og til tiden kan vi se frem mod det næste kapitel i det store genopbygningsprojekt - ankomsten af de nye højteknologiske Tyra-platforme i Nordsøen. Det er her, vi starter det store installationsarbejde, der i høj grad afhænger af vores mange lokale partnere i Esbjerg, sagde Morten Hesselager Pedersen.

Om genopbygningen af Thyra-feltet

  • En genopbygning af Tyra-feltet er nødvendig på grund af naturlig nedsynkning af kridtreservoiret efter mange års produktion, som har ført til, at platformene er sunket cirka 5 meter over de seneste 30 år. Dette har reduceret afstanden mellem havet og platformenes dæk.
  • Investeringsomkostningerne til ændring af de nuværende faciliteter og opførelse af nye faciliteter (CAPEX) anslås til cirka 17 mia. kr., og omkostningerne i forbindelse med nedtagning og dekommisionering af de nuværende faciliteter (ABEX) anslås til cirka 4 mia. kr.
  • Genopbygningen af Tyra-feltet omfatter tre hovedelementer: nedtagning samt genanvendelse og bortskaffelse af de gamle Tyra-platforme; Genbrug og 13 meters forlængelse af de nuværende platformben på seks platforme, som vil få nye overdele (topsites); samt en helt ny procesplatform og en helt ny beboelsesplatform.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.071