23948sdkhjf

Ny direktør hos Klokkerholm Karosseridele

Efter otte år i spidsen for Klokkerholm stopper Kim Weidemann som administrerende direktør. Anders Hegaard bliver ny direktør for Klokkerholm.

Anders Hegaard, 49 år, kommer fra en stilling som administrerende direktør hos designvirksomheden House Doctor Group. Forinden havde han en lang karriere hos værktøjsvirksomheden Kyocera Unimerco, hvor han har været administrerende direktør i Danmark og udlandet. Anders Hegaard har blandt andet haft ansvaret for forretningsudvikling, internationalisering og digitalisering.

Anders Hegaard har en diplomuddannelse i international ledelse fra CBS og en mini MBA fra Aros Business Academy.

Kim Weidemann fortsætter i bestyrelsen for Klokkerholm Karosseridele. Kim Weidemann bliver ny direktør for Intech International.

- Med Anders Hegaard får vi en ny direktør med en dokumenteret relevant erfaring i at drive virksomheder. Anders har bevist sine styrker som leder, og han formår at fremtidssikre organisationer, så de lever op til forventningerne om drift, vækst og internationalisering. I bestyrelsen er vi overbeviste om, at Anders Hegaard har den rette profil til at løfte Klokkerholm til det næste niveau, og resultaterne i hans karriere taler for sig selv, siger bestyrelsesformand Göte Mattsson.

Klokkerholm Karosseridele beskæftiger godt 100 medarbejdere i den nordjyske by Klokkerholm. Virksomheden breder sig over 30.000 kvadratmeter bygninger og produkterne, der består af både egenproduktion og karosseridele fra anerkendte eksterne leverandører, markedsføres i mere end 40 lande.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13