23948sdkhjf

Unge kvinder har fået smag for klassiske mandefag

Det er formiddag på Mercantec i Viborg, hvor eleverne fra Teknologisk Videncenter går til eksamener og afsluttende svendeprøver.

Sanne Svenningsen og Ida Balsby Roersen mangler også et par afsluttende eksamener. Alligevel har de taget sig tid til en snak, der i begges optik er vigtig.

Et stigende antal unge kvinder får øjnene op for de klassiske mandefag. De såkaldt ”beskidte fag”. Sanne og Ida repræsenterer to af de unge kvinder, der har valgt at uddanne sig til henholdsvis smed og VVS-energispecialist, og som i øvrigt er fuldstændig ligeglade med de fordomme, der måtte være om kvinder i mandefag. 

- Jeg er blevet spurgt flere gange, om jeg er lesbisk. Det er jeg ikke, men mange går ud fra, at det er man vel. Det er ret underligt. Og det prikker også til min lyst til at sige: Nej - man kan faktisk sagtens være feminin og arbejde i et mandefag, og jeg vil ikke sættes i bås, fordi jeg har valgt et typisk mandefag, siger Ida Balsby Roersen, der tager sin erhvervsuddannelse i en kombination med en gymnasieuddannelse – en såkaldt EUX og ender med både en studenterhue og et svendebrev, når hun om tre år kan kalde sig VVS-energispecialist.

Fra børn til jern

Sanne Svenningsen tog først en HF og derefter en uddannelse til pædagogisk assistent, inden hun for et år siden besluttede sig for at sadle fuldstændig om og gå i gang med en teknisk erhvervsuddannelse. I begyndelsen anede hun ikke i hvilken retning, hun ville gå. Smedefaget åbnede sig for hende ved en tilfældighed, og indtil videre er hun rigtig godt tilfreds.

- Jeg kunne ikke se mig selv have et arbejdsliv i en daginstitution. Der var alt for meget pres på og ikke tid nok til børnene, efter min mening. Smedefaget lød spændende. Underviserne var virkelig søde og hjælpsomme, der var ret gode jobmuligheder, og det var ikke svært at få en læreplads, og så tænkte jeg: Tjae – hvorfor ikke, siger hun.

Brug for unge kvinder

Og der er brug for unge kvinder som Sanne og Ida, der tør gøre op med de klassiske forestillinger om kvinde- og mandefag. Først og fremmest fordi en række brancher nærmest skriger på specialiseret arbejdskraft, lyder meldingen fra Mercantecs direktør Kirsten Holmgaard.

- Det er vigtigt for Danmarks konkurrenceevne, at vi har en stærk og konkurrencedygtig privat sektor. Vi har brug for dygtige unge mennesker, der vil gå den vej - både kvinder og mænd, siger hun, og fortsætter:

- Ligesom rigtig mange andre erhvervsskoler har vi søsat en række initiativer for at tiltrække unge kvinder. Initiativerne virker, det er meget positivt, og det håber vi fortsætter.

Drengehørm

På værkstederne på Teknologisk Videncenter fortæller de to unge kvinder, at de trives godt i de fag, de har valgt. Selvom der ind i mellem går ”drengehørm” i snakken, er deres mandlige kollegaer først og fremmest søde og hjælpsomme, fortæller de.

- Der er faktisk mange gode ting ved at arbejde i et mandedomineret miljø. Tonen er lettere, og der er ikke så mange usagte ting i luften - frustrationer og intriger, som der kan være i et kvindedomineret miljø, siger Sanne Svenningsen.

- Min eneste svaghed er min fysik. Den råstyrke mænd har, kan jeg ikke matche. Jeg træner for at holde mig stærk og bruger loftkraner til løft. Det skal vi i øvrigt også. Og når jeg en sjælden gang har brug for hjælp, får jeg den med det samme. Men jeg føler mig ikke mindre respekteret. Slet ikke. Der er et godt miljø og et godt fælleskab, supplerer Ida Balsby Roersen.

Ingen forudsætninger

Da Sanne Svenningsen uddannede sig til pædagogisk assistent var cirka 20 pct. mænd. På smeduddannelsen er der knap 10 pct. kvinder. Personligt havde hun ingen forudsætninger for at vælge smedefaget, inden hun gik i gang. Hun griner af sig selv, når hun fortæller, hvordan de første uger var en smule kaotiske.

- I begyndelsen kunne jeg ikke engang sortere min værktøjskasse selv. Jeg anede virkelig intet om noget som helst. Jeg har aldrig været en typisk gør-det-selv type. Slet ikke, siger hun, og fortsætter:

- Men jeg har lært de forskellige ting undervejs. Noget af det vigtigste i faget er at kunne tænke i løsninger og muligheder. Det praktiske og håndværksmæssige lærer vi jo, siger hun.

Arkitektur og design

Ida Balsby Roersen voksede op på en gård i Daubjerg med økologisk malkekvæg. Allerede som barn kunne hun godt lide at fordybe sig i kreative projekter i det store værksted på gården. Hun elskede de fag i skolen, der handlede om at skabe og tænke nyt og fortæller, hvordan hun eksempelvis byggede et modelforslag til en ny Limfjordsbro, designede og lavede sin egen lampe til sit teenageværelse, byggede et sengebord til sit efterskoleværelse, og hvordan hun altid har interesseret sig for elektronik og har haft en stor passion for design og formfuldendt arkitektur.

Mens hendes storebror gik landbrugsvejen, vidste Ida ret tidligt, at hun drømte om at kunne kombinere sine interesser. Hun havde dog aldrig tænkt på muligheden for at blive VVS-energispecialist, før hun ved et tilfælde hørte om uddannelsen. Hun tænkte først på at blive tømrer eller elektriker, men da hun blev introduceret for VVS-uddannelsen, gik det op for hende, at der var en kombination, der passede hende strålende.

- Jeg går meget op i, at ting skal være funktionelle og samtidig pæne at se på. Og så er det faktisk ret godt at vide noget om tekniske installationer og energiudnyttelse, når vi skal tænke bæredygtigt, siger hun, og fortsætter:

- Jeg er et konkurrencemenneske og ambitiøs. Det passer mig godt at tage en EUX, fordi der er virkelig mange muligheder bagefter. Hvis jeg vil læse medicin, kan jeg i princippet gøre det. Men jeg tror nu, at jeg vil læse industriel design eller arkitektur bagefter.

Både Ida og Sanne håber, at flere unge kvinder får øjnene op for de klassiske mandefag, der ifølge dem faktisk slet ikke er så hårde og ”beskidte”, som man måske skulle tro.

- Jeg har stort set aldrig olie under neglene. Vi bruger jo handsker og har altid arbejdstøj på. Og der er temmelig meget teknologi i fagene i dag, siger Sanne Svenningsen.

At man ikke har prøvet noget før, er ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde ud af det - tværtimod erklærer de to unge kvinder enstemmigt.

- Piger skal bare kaste sig ud i det. Jeg synes, det er ret sejt at være i et fag, som er lidt anderledes, end dem alle mine veninder vælger, supplerer Ida Balsby Roersen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125