23948sdkhjf

Ballastvand sikrer Alfa Laval rekordresultat

Alfa Lavals danske gren er gået ind i 2020 med det bedste resultat i selskabets historie.

Ifølge Dagbladet Børsen er omsætningen steget med knap 800 mio. kr. til 5,4 mia., og bundlinjen er vokset med 115,4 mio. kr. til nu 413 mio. kr.

Den globale leverandør af produkter til især shippingindustrien tilskriver en del af fremgangen i Danmark, at efterspørgslen på miljøvenlige produkter er steget kraftigt efter en række nye miljøkrav. Skibsredere søger eksempelvis nu mod Alfa Lavals løsninger til at rense skibes ballastvand.

- Der er ingen tvivl om, at vi har momentum. Vi er godt hjulpet på vej af hele bevidstheden omkring klima og miljø, og nu er lovgivningen begyndt at følge med. Vores store fremgang i omsætningen er primært drevet af vores ballastvandsystem, og det er helt exceptionelt, udtaler Per Lund Hansen, adm. direktør for Alfa Laval København, til Børsen.

Reglerne om ballastvand betyder, at alle skibe fra 2024 skal have installeret rensesystemer, som sikrer at mikroorganismer ikke udledes i fremmede økosystemer.

Trods 2019-resultatet, har coronakrisen påvirket Alfa Laval negativt, skriver Børsen, og selskabet har måttet ændre på sine produktionsgange og har arbejdet med skiftehold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078