23948sdkhjf

Masser af muligheder i markedet: L-tek har ro i maven

Den norddjurske underleverandør L-tek går fortrøstningsfuld ind i anden halvdel af 2020.

For en voldsom travlhed i starten af året har sluppet sit greb, så man kan trække vejret igen og giver en bedre balance i forretningen.

- Vi er kommet langt bedre igennem første halvår, end vi havde regnet med. Vi har haft en kort periode, hvor der har været lidt nedgang, men nu ser det ud til at vende igen. Vi har gang i mange spændende projekter, og det ser ret fornuftigt ud for resten af året, siger administrerende direktør Palle Martin.

Corona-krisen har haft den konsekvens, at ordretidshorisonten er skrumpet en måneds tid til, at L-tek kan kigge halvanden til to måneder ud i fremtiden. 

Fokus på projekter
Direktøren ser L-teks styrke i, at virksomheden er projektorienteret. Og han mærker, at kunderne i miljø, vind og energi-segmentet og i fødevarebranchen er godt kørende i øjeblikket.

- Vi er meget projektorienterede, og derfor bliver vi ikke ramt på samme måde af en krise, som dem, der leverer ind til samlebåndsproduktion. Vi har dog stadig usikkerhed med timing, men vi er overbeviste om, at vi nok skal holde aktivitetsniveauet, fortæller han.

Det er dog lidt mere uforudsigeligt, hvad der kommer i ordrebogen og hvornår, uddyber han. Corona-krisen har betydet, at virksomheden er kommet i tættere dialog med sine kunder.

- Der er masser af muligheder i markedet, og vi er ret fortrøstningsfulde. Mange af vores kunder har rigeligt af interessante projekter – nogle af dem endda meget store, siger Palle Martin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078