23948sdkhjf

Årslev Maskinfabrik udvider maskinparken

Hele syv CNC-maskiner er blevet føjet til maskinparken hos den fynske virksomhed.

- Det er syv nyere CNC-maskiner, som er købt fra en anden virksomhed, der havde en egenproduktion, der skal rykke til udlandet. Den største, der er en fræser, kan tage 2.000x1.100 mm. I alt har vi fået fem fræsere og to drejebænke, forklarer administrerende direktør Morten Johansen.

Underleverandøren er netop specialiseret i drejning og fræsning samt kantpresning og bukning. Samtidig med nyindkøbet er der solgt ud af nogle af fabrikkens ældre maskiner.

- Det er for at fremtidssikre os, gøre os mere fleksible og skabe nye muligheder for vækst ved at kunne tage flere og mere komplekse opgaver ind. Vi råder nu over 10 fræsere og otte CNC-drejebænke, lyder det fra Morten Johansen.

Samtidig betyder investeringen, at Årslev Maskinfabrik nu kan bearbejde større emner, og det forventer Morten Johansen kan give nye typer af opgaver.

- Udover det er vi EN1090-godkendt til bygningstål i klasse 2, hvilket også har åbnet nye døre og muligheder. Vi bruger det faktisk meget i forhold til vindmølleindustrien, som vi laver meget til. Mange af de svejste konstruktioner, der skal til der, læner de sig op ad 1090, siger Morten Johansen.

Generelt kan han berette om god vækst i virksomheden, som ikke er sønderligt ramt af coronakrisen.

- Vi udvider medarbejderstaben og ansatte i starten af 2020 en maskiningeniør, som hjælper os med at tegne og konstruere, og vi vil glæde os over, hvad fremtiden kan bringe, hvor vi forventer fremgang på de nære markeder, slutter Morten Johansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112