For en portion af de store danske industrivirksomheder har coronakrisen givet en del hovedbrud.
For hvordan sikrer man i et toptunet lean-setup, at de rigtige komponenter kommer frem, når grænser lukker ned, og trafikken på kryds og tværs af verden bliver kraftigt reduceret?
Svaret er ikke helt enkelt, og blandt andet Vestas, Grundfos og Danfoss har under krisen meldt ud, at deres supply chains nu får et serviceeftersyn.
Og det giver god mening, understreger Jan Stentoft, der er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, og blandt andet forsker i supply chain management.
- Når virksomhederne kommer lidt på fode igen, tror jeg, de bør lægge nogle risikovurderinger ind i deres forsyningskæde og have det lidt mere present. Det, vi kan se mange gange, er, at de har kørt derudaf med 180 km i timen, og så kommer der en hård opbremsning, hvor man er ude og hænge i selerne. Det er så nemt at være bagklog, men jeg tror, det man skal tage med sig nu, er at sige: "OK, hvordan kan vi ud fra en risikobetragtning lægge vores forsyningskæde på en anden måde"? Og der er nogle som vælger at begynde at source mere lokalt. Det vil vi se, forklarer Jan Stentoft.
For meget fokus på priser
Han drager blandt andet paralleller til finanskrisen, hvor virksomhederne også stod over for en meget usikker fremtid. Og der var den helt logiske konsekvens at skære massivt ned på omkostningerne.
- Efter finanskrisen var der rigtig meget fokus på cost-optimering. I dag handler det mere om fleksibilitet og at sikre, at varen kommer frem, hvor det dengang handlede meget om cost. Det var virkelig det, der gennemsyrede det hele og også drev mange outsourcing-projekter. Man begyndte at flytte ting ud. Der var virkelig en benhård cost-agenda. Og det er der jo stadigvæk. Den bør altid være i alle virksomheder, men lige efter finanskrisen var den virkelig dominerende, lyder det fra Jan Stentoft.
Han mener, at coronakrisen udstiller nogle uhensigtsmæssigheder i det globale setup, hvor virksomheder i høj grad har lagt underleverancerne hos meget få leverandør, der hvor det er billigst.
- Den her globale forsyningskæde får lige pludselig en skyggeside, som viser, hvor sårbare man egentlig er. Og det kan blive for dyrt at spare den sidste penny. For hvad står det overfor i mistet salg, troværdighed og så videre?, spørger Jan Stentoft.
Vindue for underleverandører
Han er derfor heller ikke i tvivl om, at de store OEM’er mener det, når de siger, at supply chain’en nu skal have et serviceeftersyn. Samtidig vil man igen begynde at opbygge komponent-lagre, så man ikke risikerer at stå i en situation, hvor hele produktionen går i stå på grund af komponentmangel.
- Det hører med i den her sårbarhedsanalyse at på kritiske komponenter. vil man nok se, at det bliver en anden måde at tilgå sikkerhedslagre på. Det man arbejder med inden for det område er contingency-planer; altså hvad gør du, hvis problemet indtræffer? Og der er nogle af håndtagene at have flere leverandører, og så er der noget med lagerniveauet - hvordan kan vi putte mere ind på det og sikre, at det stadig er kurant? forklarer Jan Stentoft.
Dermed kommer vi efter alt at dømme til at se flere ordrer til danske underleverandører, og den situation skal de udnytte, mener Jan Stentoft:
- Hvis du tager de danske underleverandør i forhold til de kunder, de har herhjemme, så kan man sige, at her er der et window opportunity, hvor de skal til at slå på det lokale, hvor nogen af de store har brugt udenlandske leverandører, siger han.