23948sdkhjf

Start-up vil ud over landets grænser

I Odense sidder en drøm om at få en ultralydsrobot til at gøre en forskel for den del af verdens befolkning, der udvikler leddegigt. Derfor spirer der også en drøm blandt start-uppens grundlæggere om, at få deres opfindelse til at indtage udlandet.

Det fortæller Søren Andreas Just, medstifter af Ropca, til Electronic Supply.

- Vi håber at få robotten ud over Danmarks grænser. Cirka 0,5 til 0,8 pct. af befolkninger i industrialiserede lande lider af leddegigt, så markedet er kæmpe stort, siger Søren Andreas Just.

Han er overlæge i gigtsygdomme og startede for fire år siden et projekt, der nu er blevet til start-up-virksomheden Ropca sammen med professor i Robotics, Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Aflaste læger
Robotten er selvkørende og påført et ultralydsapparat, der kan scanne en patients hænder og trække data ud om gigtens udviklingen via kunstig intelligens.

Pointen er, at robotten skal kunne aflaste pressede læger og et travlt sundhedsvæsen ved at bidrage med relevant teknologi. Og det bliver der brug for, lyder det fra Søren Andreas Just. 

- Patienter med leddegigt skal monitoreres regelmæssigt for at følge udviklingen, og mennesker, hvor man mistænker begyndende leddegigt, skal scannes hurtigt, så man kan sætte ind med den rette behandling, så leddene ikke bliver ødelagt. Det kræver mange ressourcer, siger han.

Virksomheden har netop ansat en medarbejder, der skal give robotten en patientvenligt design, og næste punkt på dagsorden hedder kliniske tests.

- Inden for et år skulle vi gerne være i gang med kliniske tests. Det er optimistisk, men vi tror på det, siger Søren Andreas Just.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094