23948sdkhjf

NKT's kabelproduktion kører udelukkende på VE

NKT driver nu sin produktion af energikabler med elektricitet fra vedvarende energi og reducerer dermed CO2-udledningen fra sit energiforbrug med 66 pct. 

Der er indgået aftaler med de lokale forsyningsselskaber for at sikre, at de nødvendige certifikater er på plads for at dokumentere, at elforsyningen til fabrikker i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Polen og Tjekkiet stammer fra vedvarende energikilder.

Med omstillingen til grøn strøm reducerer NKT CO2-udledningen fra energiforbruget på sine fabrikker og på kabeludlægningsskibet NKT Victoria med 66 pct., hvilket sparer mere end 48.000 tons CO2 årligt sammenlignet med 2019. Det svarer til udledningen af CO2 fra strømforbruget i 8.148 hjem.

- Vi tager vores ansvar alvorligt i forhold til at skabe de nødvendige rammer for at sikre, at den grønne omstilling bliver en succes. Ved at drive vores produktion på grøn strøm reducerer vi vores CO2-aftryk markant og tager endnu et vigtigt skridt i at sikre, at udviklingen af de globale elnet bliver baseret på markedets mest bæredygtige kabelteknologier, siger Alexander Kara, CEO i NKT i en pressemeddelelse.

Stigende fokus på bæredygtige kabelløsninger
NKT fokuserer løbende på at reducere miljøpåvirkningen fra sin drift og sine kabelløsninger, hvilket virksomheden ser som en naturlig del af at være en central aktør i den grønne omstilling.

- Vi støtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og har en klar vision om at bidrage til at sikre en fremtid baseret på vedvarende energi ved hele tiden at øge vores fokus på bæredygtighed. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi nu reducerer vores CO2-udledning i tråd med vores ambitioner om at drive NKT på en bæredygtig og ansvarlig måde, siger Alexander Kara.

Udover skiftet til grøn strøm, arbejder NKT på en række initiativer, der skal reducere CO2-aftrykket fra virksomhedens kabelløsninger. 

De omfatter blandt andre genanvendelse af materialer såsom XLPE og metaller fra kabelproduktionen, hvor der også arbejdes på at øge energieffektiviteten i produktionsanlæggene. Derudover ejer NKT også NKT Victoria, der er et af de mest bæredygtige kabeludlægningsskibe i industrien. 

Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094