23948sdkhjf

DTU opnår bedste placering nogensinde på verdensrangliste

DTU har fået en fornem placering på ranglisten QS World University Rankings 2021, som netop er offentliggjort.

DTU har fået en plads som nummer 103 på listen, og det er den bedste placering, unversitetet nogen sinde har opnået. Det oplyser DTU på sin hjemmeside.

QS World University Rankings er en liste over verdens 1.002 bedste universiteter målt på parametrene: akademisk omdømme, medarbejderomdømme, antallet af studerende per fakultet, antallet af citationer per faktultet, andel af udenlandske ansatte samt antallet af udenlandske studerende. 

DTU er gået 19 pladser frem på indikatoren "Citations per faculty", som måler på det gennemsnitlige antal af citationer per forsker og dermed siger noget om kvaliteten og gennemslagskraften af universitetets forskning

DTU scorer også højt på "International faculty" og går fem pladser frem på denne indikator.

God europæisk placering
Også i forhold til europæiske universiteter ligger DTU bedre i år, idet universitetet er gået fra nummer 39 til nummer 36.

I Norden ligger DTU nu som nummer fire imod nummer fem sidste år.

- Vi er stolte af, at DTU’s forskning i så høj grad når ud i verden og gør en forskel. DTU stiler netop efter at være drivkraft for en bæredygtig global forandring, og det sker ikke mindst i kraft af, at nogle af de dygtigste og mest dedikerede mennesker i verden vælger en karriere på DTU, siger prorektor Rasmus Larsen til DTU's hjemmeside.

I toppen af listen finder man:

1. MIT 

2. Stanford University

3. Harvard University

4. California Institute of Technology

5. University of Oxford

Kilde: https://www.dtu.dk/nyheder/2020/06/dtu-o...

Læs mere om: DTU
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078