23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Glem ikke robotindustrien

Corona har ramt automations- og robotindustrien. Dira foreslår tilskud og bedre afskrivningsregler for investeringer i robotter og automation

Automations- og robotbranchen er tilsyneladende kommet godt igennem de første par måneder af coronaperioden. Men nu kniber det mere.

- Jeg hører fra virksomheder ude i markedet, at folk har haft rigtig travlt under nedlukningen, men nu er det som om, at der er gået lidt pause i den. Vi kan eksportere maskiner, men det er vanskeligt at sende ingeniører og integratorer efter dem.

Sådan siger Michael Nielsen, næstformand for Dira, Dansk Robot Netværk, i en leder på foreningens hjemmeside. Michael Nielsen er til daglig direktør for Beckhoff Automation.

- Det har bevirket, at mange virksomheder er blevet meget forsigtige. Særligt er de små og mellemstore robotvirksomheder gået i overlevelsesmode for at fastholde medarbejdere, til markedet åbner rigtigt op igen. Virksomhederne ligger i dvale og venter på optøningen.

Sådan en stilstand er kritisk for robotbranchen i Danmark, når vi nu er blandt verdens bedste inden for udvikling, produktion og anvendelse af innovativ robotteknologi.

Michael Nielsen opfordrer Folketinget til at give en hjælpende hånd til robot- og automationsbranchen.

- Det er nu, vi har behov for et løft, noget, der for alvor kickstarter industrien og sætter gang i robot-hjulene.

Michael opfordrer til at politikerne går i dialog med branchen. Han foreslår konkret, at der laves tilskudsordninger til ny automationsprojekter, og at der bliver lavet bedre afskrivningsordninger for produktionsvirksomheder, der investerer i robotter og automation.

- I bund og grund skal der nogle penge på bordet, hvis vi skal have sat gang i investeringerne nu, skriver han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095