23948sdkhjf

Overfladegigant åbner tysk fabrik

Den danske overfladebehandler Dangard udvider sin forretning og rykker syd for grænsen med ny fabrik. Direktørerne Morten Lindholt og Henrik Matthiesen har netop været ved notaren i Cuxhaven for at underskrive stiftelsesdokumenterne.

Fabrikken er designet til overfladebehandling af store stålkonstruktioner til offshorevind-industrien, hvor DanGard har indgået en aftale omkring brug af produktionsfaciliterne til overfladebehandling.

- Produktionen er oppe at køre fra juli. Vi tester udstyret i øjeblikket, siger administrerende direktør Morten Lindholt, DanGard.

- Placeringen i Cuxhaven er strategisk vigtig, da både vores kunder og deres kunder ligger indenfor kort afstand samtidigt med, at de færdige offshore emner kan sejles ud i verden via floden Elben.

Morten Lindholt oplyser, at ordrebogen i Cuxhaven allerede er godt fyldt for de kommende år, men også at der en er stor kapacitet på fabrikken, hvilket giver plads til at betjene flere kunder.

Fusionerede i januar
I midten af januar slog Dancoat og Gardit deres fabriksaktiviteter sammen i det fælles selskab Dangard. Fusionen giver koncernen syv fabrikker og mere end 115 medarbejdere på lokaliteter i det midtjyske, sydjyske og på Fyn.

Ejerne af DanGard er Henrik Matthiesen fra Dancoat og Morten Lindholt fra Gardit. De har begge titlen af administrerende direktør i Dangard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11