23948sdkhjf

Tre klynger bliver til én – med over 150 aktører i ryggen

Klyngerne Odense Robotics, RoboCluster og UAS Danmark er ved at gøre de indledende øvelser i retning af at blive til én national klynge ved årsskiftet 2021.

Det bliver første gang, at robotter og droner samles i én klynge. 

- Der er mange fællesmængder indenfor forskning, innovation og udvikling af robotter og droner, og derfor giver det rigtig god mening, at vi nu samler de to områder i én og samme klynge, hvor netop innovation og udvikling er omdrejningspunkt. Software og applikationsudvikling er for eksempel meget af det samme for begge områder – og det er her, vi skal tappe ind i mange nye synergier i det nye setup, siger Mikkel Christoffersen, klyngedirektør i Odense Robotics, og fortstætter:

Over 150 er med:
Mere end 150 robot-, automation- og drone-virksomheder fra hele landet har underskrevet en støtteerklæring om Danmarks nye nationale klynge, inden ansøgningsfristen om at blive én klynge udløb i slutningen af maj.

Og det giver muligheder for nyt samarbejde på tværs. 

- I det nye setup vil vi skabe endnu flere muligheder for forretning og innovation for robot-, automation- og dronevirksomheder i hele Danmark. Vi kommer i højere grad til at favne hele værdikæden fra tidlig innovation til kommercialisering, så medlemmerne kan få mere hjælp til at accelerere udvikling og vækst og inden for flere områder. Samtidig vil det give medlemmerne adgang til mere specialistviden og kompetencer samt et langt større netværk, siger han.

Slutteligt skal man ikke undervurdere de kræfter, man har, når tre klynger forener sig, siger klyngedirektøren.

- Som en større klynge og en af de få udpeget nationalt vil vi tale med en større stemme og kan forvente højere national bevågenhed, siger han. 

Et spirende område
Den nye klynge sættes blandt andet i verden på baggrund af den nye strategi om erhvervsfremme i Danmark fra Danmarks  Erhvervsfremmestyrelse, der i februar udpegede netop drone- og robotudvikling som et spirende område i dansk erhvervsliv. 

Nu har Odense Robotics, RoboCluster og UAS Denmark så sendt ansøgningen afsted og afventer, sammen med partnere i Aalborg, Århus, Sønderborg og København, at blive godkendt som landsdækkende klynge i efteråret og gå officielt i luften 1. januar 2021.

Den nye klynge bliver kulminationen på et arbejde, der startede i april sidste år, hvor de tre klynger konsoliderede sig.

Over 150 er med
På listen over støtteerklæinger findes blandt andet Dansk Industri, Dansk Metal, Dira, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, SDU og mange flere. 
Kilde: Odense Robotics.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11