23948sdkhjf

Svendeprøver i en ny hverdag for smedeelever i Vejle

Syddansk Erhvervsskoles smedeelever var glade for, at de kunne afslutte deres uddannelse med en svendeprøve fysisk på skolen.

Underviser Mikkel Sonne Højbjerg fortæller:

- De elever jeg har haft til svendeprøve under corona har taget situationen med oprejst pande og en masse gå-på-mod.

Svendeprøven blev afholdt, men under andre omstændigheder end normalt. De første fire dage foregik virtuelt over nettet. Her brugte eleverne tiden på at tegne deres svendestykke. Samtidig var det muligt, at få digital vejledning fra deres underviser.

Nyuddannet smed Bjarke Stouggaard fortæller:

- Jeg var lidt mistroisk i starten over, at vi skulle arbejde virtuelt, men blev positivt overrasket over, hvor godt det har fungeret.

Efter fire dages arbejde derhjemme blev eleverne budt velkommen tilbage i undervisningslokalet. Her havde underviserne taget deres forholdsregler, og der var sikret afstand mellem båsene og opsat sprit.

Mikkel Sonne forklarer i forlængelse af dette, at den største forandring har været: ”Sprit, sprit og atter sprit.”

Elevernes tilbagevenden til undervisningslokalet var glædeligt.

- Det var mærkeligt i starten – der var helt mennesketomt næsten. Til gengæld kunne vi brede os, som vi havde lyst til, siger Bjarke Stouggaard.

Mikkel Sonne Højbjergs smedeelver afsluttede deres uddannelse med et flot gennemsnit på 10,2.

Til trods for corona-krisen melder skolens virksomhedskonsulenter om gode muligheder for læreplads for netop smedeelever. Virksomhedskonsulenterne hjælper med at skaffe lærepladser til skolens elever, og de oplever, at der er flere lærepladser end elever.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14